En konfettikanon i bogform
Vores bog er ikke helt traditionel. Den er skrevet til alle jer, der gør jer umage for at skabe de helt rigtige rammer for netop de gæster, der bliver jeres på et eller andet tidspunkt i deres liv. Du vil måske nok blive klogere i form af undersøgelser, fakta og forskning, men du vil blive mindst lige så klog af praksis. Alle de vigtigste pointer i bogen er nemlig fulgt op af vigtige spørgsmål til reflektion og i øvrigt beskrevet med fortællinger fra det virkelige liv.
Bogen introducerer tidens mest brugte teorier og diskussioner inden for oplevelser og værtskab.Essensen forklares på en enkel og overskuelig måde – altid med henvisning til mere læsning. Bogen er opdelt i to afsnit og tager afsæt i værtskabskompasset og oplevelseskompasset. Kompassesrne guider dig rundt i alle aspekter indenfor de to emner. Teorier og modeller er efterfulgt af vores egne fortællinger og anekdoter, der fremhæver budskaberne i bedste ”edutainment” stil. Du som læser bliver sideløbende via spørgsmål opfordret til at tænke på dine egne erfaringer til refleksion og læring.
Dette er inspiration til alle jer, der arbejder på hoteller, turistattraktioner, restauranter, museer, forretninger og andre fantastiske steder. Alle jer der gør jer umage for at skabe de helt rigtige rammer for netop de gæster, der bliver jeres på et eller andet tidspunkt i deres liv.
Bogen findes både til download on-line og som fysisk bog. (Pssst! Find det lille ekstra inde i bogen ved køb af den fysiske version.)
En fin bog, der giver en kort og god introduktion til at arbejde med værtskab. Der er en god balance mellem teori og prakiske eksempler, der gør, at bogens teori er let at overføre til sit eget job. Bogen kan læses af alle, der har lyst til at arbejde med værtskab og oplevelser i jobbet.
Lektørudtagelse
Foretaget af Louise Urban Andersen, DBC